Startside

Sommer i Tyrol 2007
Af Hans Müller og Erik Charell
Frit efter Blumenthal og Kedelburg.
Tekst og musik:
Robert Gilbert og Ralph Benatzsky
På dansk: Mogens Dam og Jens Louis P.
Forlag: Nordisk Strakosch Teaterforlag
Instruktør: Anders Baggesen
Kapelmester: Anders Dohn
Koreograf: Dorte Glintborg
Scenograf: Ulla Häll
Forestillingsleder:  Torben Greffel 
Produktionschef: Karsten Dalsgaard
Teknisk koordinator: Henning Broch
Instruktørassistenter:
Rita Josef og Lone Nielsson
Scenemester og Regi: Martin Klausen
Lyd og Lys: Mikael Gundersen
Kostumer:  Else Nielsen
Sminke:  Pernille Høi
PR og Marketing: Dorte Dejbjerg Arens 

2007
Sommer i Tyrol

Rolleliste

Billeder fra forestillingen

Premiere

Sjov, charme og storslået alpeidyl på Vilhelmsborg.

Vilhelmsborg Festspil har i år fornøjelsen at opføre den kendte operette Sommer i Tyrol som teatermusical. Det er en forestilling, hvor naturen er skøn, følelserne inderlige, charmen gennemgående og med dejlige, bjergtagende melodier i nyt arrangement.

Der hvor sommersolen skinner og alperosen gror, hvor himlen er så blå, så blå, i de smukke østrigske alper nær Sankt Wolfgang i Salzkammergut, finder man hotel "Den hvide hest". Her er scenen sat for en prægtig
Sommer i Tyrol.

Som i de fleste operetter er historien præget af ugengældt kærlighed og den helt fantastiske kærlighed. Forviklinger, misforståelser og skjulte dagsordner stiller sig i vejen for vores hovedpersoners lykke.

Overtjeneren Leopold er på finurlig måde skrupforelsket i sin chef, Josepha, der er værtinde på hotel Den Hvide Hest. Desværre for Leopold er Josepha forelsket i sagfører Siedler, der til gengæld betages af fabrikant Møllers søde datter Anne-Lise. Hun skulle egentlig smedes sammen med fabrikant Sülzheimer, men.... Sülzheimer alias den charmerende Sigismund lægger an på de fleste kvinder i sin nærhed og professor Hinzelmans generte datter, Clara kan ikke stå for bombardementet.

Midt i det hele står tjener-elev Micki og gør sig de største anstrengelser for at få kærlighedspuslespillet til at passe sammen. Og han får kejserlig bistand, da "Den hvide hest" får besøg af Kejser Franz Joseph II.

Så mon ikke det lykkes trods en masse virak?

Handlingen bliver hjulpet fremad med en lang række kendte sange og melodier. Hvem kan ikke nynne eller synge med på "Ja, ja, nu kommer jeg - De ser jeg iler", "I sommersol ved den hvide hest" eller "Man kan da ikke gøre for, at man har charme"?

Sceneforløb:
1. akt     
1-1  Den Hvide Hest
1-2  Kostal   
1-3  Markedsplads
1-4  Alperne
1-5  Den Hvide hest

2. akt
2-1  Den Hvide Hest
2-2  St. Wolfgang rådhus
2-3  Den Hvide Hest
2-4  Festplads
2-5  Alperne   
2-6  Den Hvide Hest