Ofte Stillede Spørgsmål (OSS)
Det er en stor sag at sætte et friluftsspil op, der er mange spørgsmål som skal besvares. Her skulle gerne være svar på det meste. Ellers spørg bestyrelsesmedlemmer eller gruppeledere.

Administration / Sekretariat / Officiel adresse:
Vilhelmsborg Festspil, Dalgas Avenue 12, 8000 Århus C
Tlf. 86 76 02 71  Mobil 21 69 02 13 også SMS
E-mail: vilhelmsborgfestspil@hotmail.com
Sekretariatsleder: Lone Nielsson

Adresseændringer:  Hvis du vil være sikker på at få alle informationer, husk at melde adresseændringer til gruppeleder.

Apotek:  Tutten har hovedpinepiller og førstehjælpskasse.

Affald:  Brug affaldsbøtterne, det er godt om alle er med til at holde området pænt og ryddeligt.

Bad:  Der er meget begrænset mulighed for at bade.

Bespisning:  Når der er 2 forestillinger samme dag, arrangeres fællesspisning.

Biler:  Parkeres på græsarealet. Husk P-skilt for medvirkende, kan fås i Tutten.

Billeder:  Der bliver taget billeder af forestillingen og meget mere omkring spillet, kan købes på CD. Tilbuddet gælder kun for medvirkende/medhjælpere.

Billetsalg:  Det foregår hos BilletNet og begynder i april måned.

Boder:  I forbindelse med forestillingerne kan der købes: Vin, øl, vand, kaffe, te, kage, toast, pølser, og bestilles madkurve.

Bortkomne ting:  Finder man noget der tabt bedes det afleveret i Tutten. Spørg ligeledes her, hvis du har tabt noget.

Brand:  I tilfælde af brand, hold hovedet koldt, der er anbragt brandspande flere steder i området.

Dankort:  Kan benyttes i boderne - ikke i Tutten.

DVD / Video:  Forestillingen bliver optaget og kan købes på DVD, bestilles i Tutten. Gælder kun for medvirkende/medhjælpere.

Flasker:  Bedes afleveret i Tutten eller Boder.

Fribilletter:  Alle deltagere får 2 fribilletter til udvalgte forestillinger.

Gratis:  Der er ikke meget der er gratis, men udover fribilletterne, holdes der fester, hvor det meste er gratis.

Ild:  Området er som regel meget tørt når vi er der, derfor må man være forsigtig med åben ild, især ved brug af grill.

Mad:  I Tutten kan der købes færdigretter, pølser, toast, øl, vand, slik og is til rimelige priser. Der kan oprettes konto, som virker med forudbetaling.

Mobiltelefon:  HUSK af slukke under forestilling

Natmad:  Tutten holder åben efter hver forestilling, så der er mulighed for at købe pølser og en lille en til halsen inden man går hjem.

Natcabaret:  Efter forestillingen lørdag aften og den sidste fredag, er der åben for alle i det store bodetelt. Der er husorkester og "Showmaster" holder styr på underholdningen, så alle har mulighed for at give et nummer.

Nedtagning:  Efter den sidste festlige forestilling skal alt tages ned og ryddes op på pladsen. - Derfor mødes alle om søndagen og er med.

Nyheder:  For at være sikker på at få alle informationer, kig ind på foreningens hjemmeside så ofte som muligt, på forsiden står hvornår den sidst er opdateret.

Oprydning:  Vær venlige at bruge affaldsbøtterne, der er kun os selv til at holde området rent og pænt. - se også: Nedtagning

Program:  Alle aktive får et program så snart det udkommer.

Tutten:  Kioskvogn indrettet som kiosk, her kan købes: Øl, vand, kaffe, te, kage, toast, pølser og meget mere.

Web-site:  Festspillets officielle hjemmeside har adressen: www.vbf.dk  Venneforeningens hjemmesiden hedder: www.vfvenner.dk